FORSIDE : LEDIGE STILLINGER : OM GRØNLAND : INDRYK ANNONCE : OM NJG :
SØG:

Stillinger

Ledige stillinger | Kommune Kujalleq - Qaqortoq og Narsaq

Jobnr: jb1201-2281
send ansøgning »

GENOPSLAG: Socialforvaltningen søger 2 psykologer hhv. til Familiecentret i Qaqortoq og i Narsaq, alternativt 2 placeret i Qaqortoq

Ansøgningsfrist: 31/01-2012

Er du uddannet psykolog? Er du en stærk, positiv og initiativrig person? Har du mod på at arbejde med børn og unge samt deres familier i Kommune Kujalleq?

Så har vi et interessant og udfordrende job til dig med tiltrædelse den 1. marts 2012 eller snarest derefter.

Stillingerne er placeret i h.h.v Familiecenteret i Qaqortoq og i Multicenteret i Narsaq med reference til centerlederen. Du vil få mulighed for faglig sparring med de øvrige rådgivere og terapeuter i Familiecentret. Ligeledes vil du have mulighed for kontakt til psykologer ansat i PPR og på døgninstitutionerne i kommunen samt i Narsaq og Nanortalik. Der må påregnes rejseaktivitet i disse nabobyer, afhængig af psykologdækningen i disse byer.

Kommune Kujalleq er i forlængelse af kommunesammenlægningen i gang med en harmonisering af tilbuddene på tværs af de tre byer. Denne harmonisering omfatter også indsatsen overfor udsatte børn, unge og familier, hvorfor der vil kunne forekomme organisatoriske tilpasninger, herunder ændringer af snitfladen mellem familiecentre og sagsbehandlere/socialkontor. Uanset hvordan den organisatoriske kabale falder på plads, vil vores nye psykolog komme til at spille en nøglerolle i kommunens vigtige indsats overfor børn, unge og familier.

I samarbejde med Familiecenteret / Multicenteret og det øvrige personale inden for det sociale område, skal du:

  • Tilrettelægge arbejdet med børn, unge og deres familier og udvikle nye tilbud på området
  • Udarbejde og gennemføre behandlingsarbejde, både i enkeltsager og i grupper
  • Undervise på relevante kurser for personale og familier
  • Samarbejde med skolen og de sociale sagsbehandlere
  • Deltage i kriseberedskab og give krisehjælp i særlige situationer
  • Yde supervision til plejefamilier og andre ansatte i socialforvaltningen
Det er en stor fordel, hvis du er dobbeltsproget, grønlandsk/dansk.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår sker som udgangspunkt i henhold til overenskomst mellem Grønlands Landsstyre og Dansk Psykologforening.

Der kan stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales depositum og husleje efter de til enhver tid gældende regler, ligesom der ydes fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning - og efter mindst 3 års ansættelse - fratrædelsesrejse og bohaveflytning ifølge gældende regler.

Ansættelsesstart:
1. marts 2012 eller efter nærmere aftale

Kontakt/information:
Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til socialchef Mikkel Balle,
telefon +299 70 41 00 eller mail: miba@kujalleq.gl, eller hos leder af Familiecentret i Qaqortoq Cecile Jeremiassen, telefon +299 70 41 00 lokal nr. 5385 eller mail: ceje@kujalleq.gl.

Kommunen ønsker at se straffeattest og/eller udskrift af Kriminalregisteret for alle personer, der ansættes til at arbejde med børn og unge i kommunen.

Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, bilagt kopi af uddannelsesbevis, arbejdsgiverudtalelser m.v., skal være kommunen i hænde senest den 31. januar 2012 og fremsendes til:

Kommune Kujalleq
Personalekontoret
Postboks 514
3920 Qaqortoq

Ansøgningen kan også sendes til kommunens mail til: kommune@kujalleq.gl.

Du bedes nævne, at du stå dette stillingsopslag på www.nextjobgreenland.gl



Jobnr: jb1201-2281
Print » | send ansøgning »

Kommuner/byer