FORSIDE : LEDIGE STILLINGER : OM GRØNLAND : INDRYK ANNONCE : OM NJG :
SØG:

Nyeste artikler

Om Grønland | Rapport fra Upernavik

Rapport fra Upernavik

Beskrivelse af Upernavik Kommune

Upernavik kommune er den næstnordligste kommune i Grønland, Kommunen består af Upernavik by 1.178 indbyggere og 9 bygder med i alt 1.765 indbyggere, i alt  2.943 indbyggere i hele Upernavik Kommune. I alt er der  10 bygder, men i  Ikerasaarsuk  er der 3 huse og ca.  11 mennesker. Den har ikke status som bygd, imens Tussaq med kun 1 indbygger, stadigvæk betragtet som en bygd i statistikken.
Upernavik kommunes mest karakteristiske  demografiske træk i forhold til andre kommu-ner, er at over  halvdelen af befolkningen bor i bygderne.

Der bor godt 56.000 i Grønland ca. 19% af disse er er  bygdebefolkning. Der er ingen anden kommune i Grønland, som har så mange bygde-mennesker som Upernavik, den næste i rækken efter Upernavik er Ammassalik
 
 kommune på østkysten med 1.183 bygdemennesker. I alle andre kommuner udgør bygdebefolkning mindre end 50% af kommunes indbyggere. Desuden har Upernavik  Kommune  Grønlands fleste bygder (næst i række er Uummannaq med 7, Ammassalik med 6 og Nanortalik med 5) og er arealmæssigt er Upernavik den største kommune i Grønland.

Befolkningsmæssigt er Upernavik Kommune  den ottende største af Grønlands 18 kommuner. Upernavik by er til gengæld forholdsvis lille ift. andre grønlandske byer. Kun 4 byer i Grønland er mindre end Upernavik: Qeqertarsuaq (978), Kangaatsiaq (642), Qaanaaq (640) og Ittoqqortoormiit (537).
Kullorsuaq med 405 indbyggere, er den bygd der de senere år er sket størst tilvækst i, der er mange fuldtidsfangere  og et indhandlingssted for fangst og næsten ingen fraflytning fra.  
Upernavik by er den største by  i Upernavik kommune. De fleste institutioner er i selve byen. Der er  Prinsesse Margrethe Skolen, Ungdomskollektivitet,  Kommunekontoret, Alderdomshjemmet , Sygehuset, Telestationen, Upernavik museum og STI-skolen.
Der er en forholdsvis ny kirke og et medborgerhus.





Skoler

Der er en skole, Prinsesse Margrethe Skolen, hvor der er ca. 300 elever. Dertil er der et ungdomskollegium for unge fra bygderne, der går i overbygningsklasserne

Billedet er fra første skoledag den 12. august 2005

I alle bygder er der skoler, som variere i størrelser i forhold til befolkningstallet. Ottende, niende, tiende og 11. klase tages i Upernavik, hvor de unge fra bygderne så flytter i ungdomskollektivet. I bygderne går børnene i skole til og med 7. klasse, der er flere lærer som er uudannet, nogle har kun 10. eller 11. klasse. De unge føler at de kommer til en storby når de flytter til Upernavik. I bygderne har butikken kun et lille udvalg af varer, en kirke, et fælleshus hvor der ikke sker noget for unge og så en lille skole. I Upernavik er der ungdomsklub, hvor der hver fredag er underholdning og dansemik, idrætsaktiviteter på skolen og en stor fodboldbane, godt nok belagt med sand/grus, men den benyttes meget flittigt.








Fra det højeste punkt i byen, som er fra lufthavnen, kan man uden kikkert i klart vejr, se den nærmeste bygd Aappilattoq,  som ligger 25 km væk .
Upernaviks huse og i de fleste bygder er bygget op ad fjeldene, de fleste institutioner, offentlige kontorer og virksomheder ligger nede ved vandet og ved havnen. Undtaget er dog lufthavnen der er bygget på et af de største fjelde. Der er ingen offentlige transportmidler, de fleste går på arbejde/rundt i byen eller bliver kørt i institutionens/virksomhedens bil, kun meget få har egen bil og på grund af de stejle veje er max hastighed 40 km. i timen.   
Den eneste butiki Upernavik by og bygderne er en KNI butikker, hvilket er en af de  hjemmestyreejede butikskæde der forsyne alle byer og bygder i Grønland med varer via skib og fly, men om vinteren udelukkende via fly. I Upernavik by er der desuden to små kiosker, som er privatejede, det er i få af bygderne.
 Der bliver  næsten dagligt í Upernavik by solgt fisk på ”Brættet”, som er beliggende midt i byen ved hovedgaden foran sygehuset og alderdomshjemmet. Dette er samtidig samlingssted, hvor man udveksler nyheder. Kongepladsen er ved siden af,  stedet hvor festligheder afholdes. På nationaldagen er der boder, nationaldans og anden underholdning.     
Der er i byen og bygderne tankanlæg til opbevaring af benzin, diesel og fyringsolien.
Der er posthus hvor man kan leje postbokse, der leveres ikke post ud i byen og bygderne , den afhentes i boks på posthuset.  Posten leveres via skib eller fly/ helikopter til posthusene. Der er et godt telefonsystem, de fleste har mobiltelefon og på offentlige kontorer er man tilkoblet Internettet og bruger pc’er som dagligt arbejdsredskab. Efterhånden er der flere og flere som også har internetforbindelse i eget hjem.
Boligstandarden og levestandarden i Upernavik by er forholdsvis god,  i bygderne er mange boliger dårligt vedligeholdte og flere dermed i dårlig stand.  
Der er kun få gadenavne i byen og bygderne, der er ikke husnumre i forhold til en bestemt gade, men alle  huse i byen/bygderne  har et nummer, der  gives i den rækkefølge de bygges.
Drikkevand forsynes til Upernavik by fra en lille sø, som  ligger på sydøst siden af Upernavik øen, eller fra opsamlet is fra fjeldet. På grund af  frost, er det ikke muligt at lægge hverken vand eller kloakledninger ud til de enkelte huse. Alle huse har en vandtank placeret inde i huset, og denne vandtank bliver fyldt 2-3 gange i løbet af ugen af tankbiler eller dunke  Har man ikke vandtank,  er der mulighed for at hente vand gratis i  "taphuse", dette skal man så selv bære hjem.
De sidst byggede huse i byen har "træk og slip" toilet, øvrige huse har posetoilet, som  skiftes  af kommunens renovationsfolk tre gange  om ugen.
Opvarmning  af husene foregår med solarolie, som transporteres til husene via en tankvogn eller i dunke.
I bygderne bæres eller trilles vandet og olien rundt på trillebør i 25 liters dunke 3 x gange ugentlig, i en af bygderne sejles vandet fra en anden ø i en lille motorbåd og bæres fra båden rundt til husene, om vinteren bruges smeltet sne




Afrapportering fra jobrotation i Upernavik Kommune i perioden 1. august og til 31. november 2005

af Anna Marie Rhod, distriksleder for ældreområdet i Esbjerg

 





Sygehuset


Der er et nyt og moderne sygehus, som er bygget i 1996 hvor det gamle sygehus brændte. Der er i alt 14 sengepladser. Sygehuset fungere som skadestue og som almindelig lægepraksis. Der kan udføres småbehandlinger. Ugentlig er der 2 – 4 provokerede aborter. Der er ligeledes mulighed for små operationer, når der er kvalificerede læger til det. Derudover er der en tandlæge i kortere eller længere perioder om året. Ved komplicerede sygdomme eller behandlinger som ikke kan gives her, overføres patienten til Nuuk eller Rigshospitalet i København.

Sundhedssygeplejerskerne har fast base på sygehuset og går ud derfra på hjemmebesøg i Upernavik by og i bygderne.
Lægerne, sygeplejerskerne og sundhedssygeplejerskerne i Upernavik, dækker også alle bygderne, de kommer jævnlig på besøg i der, via båd eller med helikopter.
Et par gange om året kommer der desuden øjenlæge, optiker, ørelæge og andre speciallæger. De fleste besøger også bygderne.
I de syv af bygderne er der bygdesundhedsstationer, de er ofte sammenbygget med anden offentlig institution, skole eller forsamlingshus. Det er ofte uudannet personale som betjener disse, ved akut sygdom i bygden får de faglig vejledning telefonisk af sygeplejerskerne eller lægerne på sygehuset. I fællesskab vurdere de om vedkommende akut skal transporteres ind på sygehuset og med hvilken transportmiddel det skal ske med, oftest helikopter, men en gang imellem sker det via åben motorbåd.




Der er politistation i Upernavik by, der er i alt tre betjente og en kontormedarbejder. De betjener også de  øvrige bygder.  Der er døgnvagt og betjentene er en meget almindeligt del af bybilledet. Arresten er sammenbygget med tjenesteboligen. En af  politiets arbejdsområder er bl.a. at deltage i det kriminalpræventive arbejde, at behandle fogedsager og at besøge bygderne. Derudover er der en kredsret, hvor diverse tvister afgøres.
Der er i byen børnehave med ca. 65 pladser og 32 dagplejepladser. Der er ingen børnehaver i bygderne, men i alt 10 dagplejere, som hver kan have fire børn i dagpleje.  
Kommunen er ved at bygge en vuggestue i Upernavik med  24 pladser. Vuggestuen skal være færdig sommer 2006.

Billede af vuggestuens byggeri





Pt. er man gået i gang med at bygge et idrætsaktivitetshus, der skal indeholde diverse boldbaner, cafeteria med videre. Byggeriet er planlagt færdigbygget i september 2006. Derudover er der fritidsklub / ungdomsklub i byen opført i 2002



Upernavik kommune har i 2004 opført "børnekollektivet" i byen, døgninstitution/børnehjem for børn med 6 pladser og planlagt udvidelse til 8-9 pladser. Dette er Grønlands første kommunalt ejet døgninstitution for børn (næsten alle andre døgninstitutioner er ejet at Hjemmestyret; ca. 2 er privatejede).

I byen Upernavik er der fire ældreboliger, gamle små lejligheder med fælles køkken og toilet. Der er i alt 12 boliger i bygderne, der er beregnet som ældreboliger. Et par af disse har meget dårlige adgangsforhold. De er ret nye, det er derfor ikke nemt at opretholde dem som ældreboliger fordi der er stor boligmangel.
Der er to bofællesskaber for psykisk handicappede, p.t. ingen bofællesskab til fysisk handicappede; begge bofællesskaber bruges til borger med psykiatriske diagnoser. Hensigten var at det ene bofællesskab skulle bruges til fysisk handicappede.

Befolkningssammensætningen

Der er ca. 500 boliger i selve Upernavik by og i bygderne ca. 670 boliger ialt. Gennemsnitlig bor der 2,7 personer i hver bolig. Befolkningstallet i Upernavik kommune er steget 22,2 % i perioden 1990-2000, det er den kommune i Grønland, som har haft størst tilvækst. Unge under 20 år udgør 41 % af den samlede befolkning, Over 60 årige udgør 8 %. De 40-59 årige udgør 17,7% (på landsplan udgør de 24,7%). Mange år frem i tiden forventes derfor en stigning i antallet af ældre.

Sundhedstilstanden

I en af bygderne er der tuberkulose, der har de senere år været gjort meget for at udrydde og forebygge dette, man oplever dog stadig at både ældre og unge spytter meget. Tandstatus og vedligeholdelse af tænderne er meget dårligt specielt i bygderne, mange har i en alder af ca. 40 år ingen tænder, bruger gummerne til at tykke med. Holdningen er stadig at får man betændelse og smerter i tænderne trækkes de ud. Der er i kortere perioder tandlæge på sygehuset og ind imellem er de på bygdebesøg, men ikke nok til at dække det behov, som er. Der er i bygderne og på sygehuset personale, som har lært at trække tænder ud, og de gør det, når der ingen tandlæge er.
Grønlænderne er generelt dårligt til at yde egenomsorg, går ofte til læge i forhold til egen sygdom og børnenes, har en forventning om at lægen eller det offentlige fratager dem ansvaret eller løser deres sygdomsproblemer, det opleves meget på sygehuset at selv ved småsymptomer kontakter man lægen eller sygeplejersken (er vel beskrevet i Peter Elsass bog Sundhedspsykologi).
Ca. 70 % af voksne grønlændere ryger dagligt og mange ældre har senkomplikationer som følge af dette, nedsat lungefunktion og kredsløbsforstyrrelser. Grønlænderne er nogle af de første, som har gennemførte rygeforbud inde, man ser mange stå ude eller med åben dør til forgangen og ryger.
Det siges at alkoholforbruget er højt, min oplevelse er at der ikke er flere som drikke her, end i Danmark, har kun en enkelt gang oplevet berusede på gaden (da Danmark spillede fodboldlandskamp og vandt). Da der kun er en butik, kan man se at der købes øl af både håndværkere og andre, men ikke mere end i Danmark. I bygderne forhandles der ikke spiritus i butikkerne, det siges at de selv brygger noget, hvilket jeg dog ikke så noget til på bygdebesøg.
Fedme ses der ikke ret meget af, selv om de unge har overtaget danskernes spisevaner med chips, colaer, burger og pølser. Det skyldes måske at de får så meget motion ved at gå op og ned ad fjeldene, og at hovedmåltidet stadig mest består af fisk og sælkød.

Kulturen

Både Upernavik by og bygderne bærer præg af den gamle fangerkultur, der er dog kun få som er fuldtidsfangere og fisker, men der er mange fritidsfangere/fiskere. I weekenderne sejler der rigtig mange små motorbåde ud på fangst og fiskeri. I en af bygderne er det dog fortsat fangsterhvervet der er størst. I flere bygder er mange kvinder som har senkomplikationer efter skindskrab, smerter i ryg, arme og skulder.






I posen tv. ses afskrabet spæk, til højre det traditionelle skrabejern (ulo)

Kvinderne bearbejder skindene, syr kamikker, jakker, vanter med videre. I sær den ældre generation syr nationaldragter, som de hjælper hinanden med, det er et stort arbejde og kræver flere håndarbejdsdiscipliner, perlesyning, hækling, strikning med perler og skindsyning. Mit indtryk er, at der ikke er så mange unge piger, som lærer dette. På min tur rundt i bygderne spurgte jeg nogle kvinder, som havde meget ondt efter mange års skrab, om ikke deres hjemmeboende døtre hjalp ved dette, svaret var at det kunne de ikke, samtidig med at de fortalte hvor tidlig de selv var blevet sat til at skrabe, det samme tror jeg gælder håndarbejdet.

Det er min oplevelse at opdragelsen tidligere skete ved at piger og drenge så hvad deres forældre gjorde og kopierede dem, det lå implicit i luften at det var nødvendig. I dag hvor mænd og kvinder har andre erhverv og dermed ikke er så meget hjemme, kan opdragelsen ikke foregå på samme måde, men skal ske ved både dialog og kopiering. Dialog er grønlænder ikke opdraget til, virker konfliktsky, går når der er problemer og dermed stilles der ikke så store krav til ungdommen. Unge som går i skole i 8. 9. 10. og 11. klasse får ungdomsydelse, er dermed også delvis uafhængig af forældrenes økonomiske hjælp.

Forældrene virker meget glade for deres små børn og viser dem stolte frem, drager meget omsorg for dem imens de er små, de følges i skole, påklædningen ligner til forveksling den danske, dog er der flere som har sælskindsdragter eller jakker, hvilket både økonomien og vejret ikke er til i Danmark. Materielt ser det ud til at de har mange legesager og på lige fod med vestlige unge TV, DVD og radio på værelserne. Tilsyneladende sker der et svigt når de bliver ældre, de er længe ude om aftenen eller ser DVD, bliver ofte hjemme fra skolen og det virke som om de har svært ved at finde identitet i den foranderlige kultur.

Selvmordsprocenten er meget høj i sær blandt unge mænd og det sker oftest om sommeren, der er lavet flere forskningsundersøgelser af dette, men man har ikke nogen klar fornemmelse af hvorfor. Ved hjemmebesøg hos brugere af hjemmehjælpen var der mange familier som have mistet et familiemedlem ved selvmord enten en bror eller søn. Andre familier har mistet ved drukneulykke eller vådeskud på havet. Ved samtale giver de ikke fysisk udtryk for deres følelser ved tårer og gråd, men det virker som om det går mere indad og måske en accept af, at døden via fangsten på havet altid har været tæt på og en del af livet.

Til forskel fra sydlændingenes kultur, hvor man højlydt og med voldsom kropssprog giver udtryk for sin sorg, ser man her at tårerne trille ned ad kinderne, men man er stille og med et kropssprog i hvile. Er det mon naturen sammen med andre ting der gør forskellen i temperamentet? Jo længere man kommer nordpå jo mindre temperament!

Normen er, at der er stort sammenhold i familierne, flere generationer bor tæt på hinanden, bedsteforældrene har dermed et tæt forhold til børnebørnene. Dette kan dig være svært for de, som flytter fra Upernavik, på grund af de lange afstande og prisen på flybilletter.
Jeg har mødt flere som enten har været i Nuuk for at få uddannelse eller i Danmark og er flyttet hertil igen, ved spørgsmål om hvorfor er svaret ofte, naturen, stilheden og familien.
Der er ikke synlig vold og ingen tyveri, man lader døre stå uaflåsede og kl. ca. 23.00 er der ro i byen.

Der er kun et fjernsynskanal hvoraf størstedelen er danske tv – programmer, der er to radioprogrammer et lokalt og et landsdækkende kanal. Lokalradioen bruges til at formidle lokale nyheder og aktiviteter og ikke mindst banko.



Nyeste stillinger