FORSIDE : LEDIGE STILLINGER : OM GRØNLAND : INDRYK ANNONCE : OM NJG :
SØG:

Nyeste artikler

Om Nextjobgreenland

Hvad er NextJobGreenland? Hvordan adskiller NextJobGreenland sig fra andre jobportaler? Hvorfor er NextJobGreenland nødvendig?
Hvem står bag NextJobGreenland og hvor får man fat i dem? Se nedenfor.

Om NextJobGreenland

Hvem står bag NextJobGreenland?

Kontakt NextJobGreenland

Hvor smart er det, at grønlandske virksomheder, som søger danske medarbejdere, skal gemme sig blandt den mangfoldighed af konkurrerende stillingsopslag, som findes på de danske jobportaler? Eller på diverse rekrutterings- og konsulentvirksomheders hjemmesider, hvor det er komplet umuligt at danne sig et samlet overblik over, hvad der findes af job- og karrieremuligheder i Grønland?

Ikke ret smart!

Hvorfor har Grønlandske virksomheder - offentlige og private - ikke deres egen jobportal, hvor danskere med interesse for Grønland kan danne sig et samlet overblik over de muligheder, der findes for et spændende job eller et udviklende karriereforløb i Grønland?

Det har de også. Nu!

Med NextjJobGreenland er det blevet lettere for danske specialister - fra ortopædkirurger til ergoterapeuter, lærere og svagstrømsingeniører – at danne sig et overblik over de muligheder, der er for at finde et spændende og udviklende job i Grønland. Og for at se, om der evt. også skulle være noget, som er interessant for kæresten eller ægtefællen.

Med NextJobGreenland har Grønland således fået sin egen jobportal, hvor interesserede danskere kan få et indtryk af de mange muligheder, de har for at opleve et både fagligt og personligt udviklende karriereforløb i Grønland. Også når det gælder evt. beskæftigelse til kæresten eller ægtefællen, børnepasning, skolegang m.v.

Udover selve stillingsopslagene rummer portalen også oplysninger om alle de mange andre ting, som gør det at bo og arbejde i Grønland (i en kortere eller længere periode) til en attraktiv mulighed.

Derfor er NextJobGreenland ikke kun stillingsopslag, men også information om livet i Grønland, andre grønlandsfareres erfaringer, oplysninger om de enkelte kommuner og hvad de har at tilbyde, naturen, kulturen og meget mere.

Måske synes du, der mangler noget. Og måske har du ret. Det finder vi aldrig ud af, hvis vi ikke hører fra dig.

Derfor vil vi opfordre dig til at skrive til info@nextjobgreenland.gl med ros, ris, forslag og idéer.

Hvem står bag NextJobGreenland?

NextJobGreenland er udviklet af Headhouse Communication ApS i København med det formål, at bygge bro mellem grønlandske virksomheder – private såvel som offentlige – og danske arbejdstagere ved at give grønlandske virksomheder et samlet udstillingsvindue overfor danske arbejdstagere med interesse for Grønland.
Portalen så skærmens lys i februar 2006 og har været i konstant fremgang siden med stigende besøgstal og interesse fra de grønlandske virksomheder.
Portalen er tillige højt rated i de store søgemaskiner.
Headhouse Communication ApS, som ejes af Henrik Andkjær og Peter Rasmusen, varetager fortsat det løbende salgs-, udviklings- og vedligeholdelsesarbejde på NextJobGreenland.

Kontakt:

NextJobGreenland har adresse hos Headhouse Communication ApS i København.

Adressen er: NextJobGreenland
c/o Headhouse Communication ApS
Attemosevej 24
2840 Holte
Telefon (+45) 33 15 27 25
Email: info@nextjobgreenland.gl

Kontaktpersoner: Henrik Andkjær henrik@nextjobgreenland.gl
Inaluk Brandt inaluk@nextjobgreenland.gl
Peter Rasmusen peter@nextjobgreenland.gl


Nyeste stillinger